Horisontalt procesanlæg til fødevarer
VARO’s horisontale procesanlæg til fødevarer er en innovativ vacuum koger og køler til varmefølsomme produkter, som f.eks. frugtblandinger, marmelader, babymad etc. Den horisontale procestank (HPT) koger mikser og køler fødevarer i én effektiv og skånsom proces. Det gør det muligt at bibeholde produktets naturlige farve, smag og struktur.
VARO’s procesanlæg sikrer:
- Høj produktkvalitet
- Skånsom miksning
- Fleksibel og sporbar produktion
- Minimalt behov for tilsætningsstoffer - mulighed for clean label produktion
Ensartet og effektiv kogning, blanding og køling
Procestanken koger råvarerne med varmelegemer i tankens sider og bund og med en dampopvarmet spiral, som samtidig også blander produktet. Dette skaber en jævn og effektiv distribution af varme i tanken, som er med til at gøre kogeprocessen kortere og sikre nænsom opvarmning af produktet.
Spiralen, som både fungerer som varme og køleelement, blander produktet skånsomt og bevarer produktets struktur. Specialudviklede PEEK-skrabere er påmonteret spiralen, som skraber indersiden af tanken, mens spiralen drejer rundt, og dermed forhindrer påbrændinger i tanken.
Køleprocessen foregår lige så effektiv som kogeprocessen ved brug af både varmelegemer og spiralen. Når produktet er kølet af til den ønskede temperatur, kan det nemt tømmes ved tryk via et bundventil i tanken.
Se hvordan vores horisontale procestank virker i denne animerede video.
Fleksibel produktion af frugtbaserede produkter
Batch produktion er fleksibel og tillader en løbende tilpasning af produktionen. Det er nemt at skifte fra en opskrift til en anden eller tilpasse batch størrelsen med minimalt tab. Dette muliggør en alsidig produktion, som altid er klar til at møde nye kriterier fra forbrugere og kunder.
Batch produktion sikrer ligeledes fuld sporbarhed af alle produktions batches, hvilket gør det nemt at identificere et bestemt batch.
VAROs horisontale procestank er også fleksibel i sig selv. Den består af en række standard elementer, men kan tilpasses til det specifikke behov af din produktionslinje.
Test dit produkt i vores testanlæg
Test VAROs innovative processystem i din egen produktion og se hvordan den forbedrer kvaliteten af dit produkt - batch efter batch. Test dine egne opskrifter i den horisontale procestank (HPT) og se hvilken forskel procesanlægget kan gøre for dit produkt med et fleksibelt, konsistent, batch baseret produktionsmiljø.
Kontakt os for leje af testanlægget
Hygiejnisk design
VARO’s horisontale procestank er som udgangspunkt et sanitært procesanlæg til fødevarer, men vi kan også levere procestanken som en aseptisk løsning.
De største fordele ved anlægget er:
- Høj produktkvalitet: naturlig smag, struktur og farve
- Effektiv omrøring: produktet brænder ikke på - uanset produkttype og viskositet
- Skånsom miksning: produktstruktur holdes intakt (hele bær etc.)
- Fleksibel og sporbar produktion: batch-produktion
- Kort procestid: skånsom for produkt
- CIP: nem og hurtig rengøring
Materiale:
Overflader i kontakt med produktet: AISI 316L EN 1.4401
Andre dele i rustfri stål: AISI 304L EN 1.4301
Produkt volumen:
500L, 1200L og 2500L
Tryk:
Fuld vakuum til 4 bar (g)
Temperatur:
-20°C til +160°C
Blanding:
4-16 RPM
Rengøring:
Cleaning in Place (CIP) system, integreret eller eksternt
Anlægget kan udbygges med en række optioner:
- Aroma genindvinding
- PLC kontrol system
- Aseptisk version
- Pektin blander
- Tank til smagsforberedelse
- Metaldetektor med afvisningsventil
- Lift til påfyldning af råvarer
- Turnkey systemer
VARO's horizontale processtank (HPT) er særlig velegnet til fremstilling og behandling af varmefølsomme produkter, som f.eks.:
- Babymos
- Frugttilberedninger
- Marmelade
- Sovser
- Kødsovser
- Suppe